rejser, skak, ord, fotos, nyheder og andet underfundigt

Børge var mesteren

Børge Andersen, Vejen Skakforening

Børge Andersen (tv), Vejen Skakforening

AF SØREN DIPPEL  marts 2006

Han har deltaget i OL adskillige gange, slået Bent
Larsen i en match, sat den russiske stormester,
David Bronstein, skakmat, skrevet en bog om Let-
tisk Gambit, vundet fire danmarksmesterskaber,
og så var han medlem af Vejen Skakforening!

Vi taler om Børge Thusgaard Andersen, der bo-
ede Nørregade 65, i Vejen, og var umulig at slå på
et skakbræt. Børge var mesteren. Det kan Vejen
Skakforenings mangeårige medlem og selv tid-
ligere formand for foreningen, Knud Vilhelm-
sen, fortælle, og det samme kan Vejen Skakfor-
enings gamle protokol. Her er Børge Andersen
noteret som aktivt medlem af foreningen i årene
1976 – 1978, og ikke nok med det, for Børge tilbød
sig også som kompetent skakinstruktør med
undervisning af klubbens medlemmer lige fra
spillere af 2.klasse til mesterklasse.

Børges skakkurser var indspillet på bånd med
efterfølgende besvarelse af supplerende spørgs-
mål. ”For en god ordens skyld skal lige pointe-
res, at jeg forbeholder mig alle rettigheder til
kurset, da jeg skal leve af skak, og i den forbind-
else agter at udgive materialet i bogform til
undervisningsbrug i andre klubber. Men Vejen
kommer først! Næste år kan vi så hitte på nogle
andre åbninger med dynamit i handskerne!”,
skrev Børge Andersen i sit forslag til skakunder-
visning for sæsonen 1976/77.

Tre år forinden (1973) havde han vundet dan-
marksmesterskabet for fjerde gang og denne
gang i en alder af 39 år. ”Og vi fik en værdig dan-
marksmester, som ingen regnede med ville kun
stå distancen efter fem års fravær fra alvorlig
turneringsskak. Han spillede åbningsspillet ud-
en større ambitioner og spillede bundsolidt, når
modstanderen angreb,” skrev Eigil Pedersen i
Skakbladet. Børge scorede 8 point af 10 mulige
uden tabspartier.

Børge Andersen, Vejen Skakforening

Børge Andersen

Tiden i Vejen, var for Børge Andersen til andet
og mere end skak. Knud Vilhelmsen fortæller, at
Børge Andersen af profession var revisor. ”Jeg
har aldrig haft nok i kun at spille skak. Da jeg
var i Nice i 1974/75 ved skakolympiaden, stod
det klart for mig, at skak ikke er min livsgerning.
Jeg har aldrig haft det i mig til virkelig at gøre en
indsats – den nødvendige selvdisciplin til at stud-
ere og dygtiggøre mig. En af mine svagheder
ved spillet er spørgsmålet om at være afslappet
og have selvtillid, erkendte Børge Andersen.

Akkurat som den tidligere verdensmester Bobby
Fischer har givet udtryk for, at skakspillet er i fare
for at blive analyseret ihjel, har Børge Andersen
udtalt noget lignende: ”Skak skulle egentlig være
sådan, at der ikke var noget, der hed skakteori, så
man selv skulle finde på. Det ville gøre spillet meget
morsommere, og det ville også resultere i, at de, der
virkelig har skaktalent, kommer frem, og ikke dem,
der bare bruger en masse tid på at dygtiggøre sig
på det.”

Det nytter ikke noget spille skak, hvis ikke kær-
ligheden til spillet er med, mente Børge
Andersen: ”En af de store gamle mestre, Maroc-
zy, var så stor en tilhænger af slutspil, at han di-
rekte stilede mod slutspillet, men derved går
skakspillet jo glip af det berigende midtspil.”

I december 1962 blev Børge Andersen noteret
som nummer 104 i verden og med sin højeste ra-
ting nogensinde på 2542. Hans bedste præsta-
tionsrating var på 2603, som han opnåede ved
OL i Tel Aviv i 1964. Til sammenligning havde
Bent Larsen en rating på 2595 og var placeret
som nummer 54 i verden på ratinglisten for de-
cember 1962. Samme år og måned blev Bobby
Fischer noteret med en rating på 2757.

I en udsendelsesrække i radioen om skak fortæl-
ler Børge Andersen i et af programmerne, at det
har rystet ham på Askov Højskole at have fået
kendsgerningen at vide om en filosof som Pla-
ton, der har grundlagt den vesteuropæiske filo-
sofi uden at kende til biblen. ”Platon var sådan
set uskyldig i det, har jeg fået at vide på Askov
Højskole, fordi han lagde sin filosofi i skrive-
bordskuffen. Men så var der en meget god ven af
ham, som sagde, at det kunne være interessant
for Vesten at vide, og så blev det altså offentlig-
gjort. Det blev mennesker så betaget af, at de
glemte at holde sig til Biblens ord, som forkynd-
te Jesus Kristus,” sagde Børge Andersen.

Til spørgsmålet, om ikke det for mange menne-
sker er spild af tid at spille skak, sagde han: ”Jeg
vil komme med et godt råd, der kan omsættes til
mange ting, og det har jeg også læst i Biblen. Der
står: Tragt ikke efter tom ære. Hvis ikke hjertet
er med i en sag, og man ikke føler sig beriget ved
at spille skak, så er det ingen god hobby. Skak-
spillet kan for alle unge mennesker have sin be-
rettigelse, indtil man står overfor at rykke op i
mesterrækken. Men da må de unge mennesker
tænke sig om. Det er nemlig på dette tidspunkt,
man er ved at få færten af, hvor rig skakspillet
kan være. Da må man gøre op med sig selv, om
man elsker skakspillet så højt, at man kunne
tænke sig at rejse verden rundt for at spille skak,
og det har jeg altså ikke kunne tænke mig. Det
gjorde jeg op med mig selv i 1956, da jeg var 22
år – det var ikke et liv for mig.

”Selvfølgelig kan det komme ind i billedet, når
nu jeg har et navn inden for skak, at jeg måske
kunne tjene nogle penge på at spille. Det ville
være en helt anden historie, men jeg vil da tro,
at mange skakmestre, som er nået højt op, har
svært ved at slippe det, fordi de har vænnet sig til
at tjene en masse penge. For eksempel tjente
Bobby Fischer millioner på det i Reykjavik. Men
vi ved jo alle sammen, at han fik en plet på sit
navn ved den opførsel, han viste. Så vigtigt må
skakspillet heller ikke blive, at man driver psyk-
ologien alt for vidt,” sagde Børge Andersen og
gav et eksempel på brug af psykologi i et parti
skak, hvor Bent Larsen og han spillede sammen
i Holstebro.

”Der skete der det, at jeg havde stået meget skidt
og var nedspillet, men så vandt jeg en officer og
stod klart til gevinst. Derfor tilbød jeg remis, for
jeg syntes ikke, det lignede noget, jeg skulle
vinde det parti. Men han afslog, og så tabte jeg.
Der har vi altså en temmelig stor forskel i vores
syn på skak. Bent Larsen er rent psykologisk pa-
rat til at bruge den slags psykologiske fif, men
for mig tæller venskabet mere. Jeg var ikke inte-
resseret i at knægte Bent Larsen på den måde.
Jeg ville gerne vinde et dejligt parti fra Bent Lar-
sen, men jeg bryder mig ikke om at vinde et par-
ti med lutter held. Jeg kan da godt se, at hvis
man er professionel skakspiller, og ens renom-
me står på spil, kan man være nødt til den slags
ting, men det er bare ikke noget for en amatør,
og jeg betragter mig som en absolut amatør,”
sagde Børge Andersen.

Ikke desto mindre vandt amatøren, Børge And-
ersen også danmarksmesterskabet i 1968, og i
Skakbladet skrev Eigil Pedersen om Børges
”smukke spillestil”. Også Året før (1967) vandt
han DM, og gjorde det igen som eneste spiller
uden tabspartier. ”Det er unødvendigt at fortæl-
le vore læsere om Børge Andersens meriter som
skakspiller. Han vandt første gang danmarks-
mesterskabet i Herning i 1958, men burde nok
have vundet det et par gange i mellemtiden, hvis
ikke nerverne for ofte spillede den stærke spiller
et puds i afgørende partier. Vi erindrer blot vore
læsere om Børges fremragende indsats ved første-
brættet på olympiadeholdet i Israel i 1964 – en ind-
sats, der fortjent gav ham den internationale
mestertitel, og der er ingen tvivl om, at der end-
nu ligger mange danmarksmestertitler til
Børge i fremtiden, hvis hans forretning tillader
ham at ofre lidt mere tid på skakspillets alter,”
skrev Eigil Pedersen i Skakbladet.

Børge Andersen, Vejen Skakforening

Børge Andersen

Lad os straks se “en amatør” som Børge Ander-
sen i aktion på et skakbræt. Vi har samlet et lille
udvalg af hans gevinster gennem tiderne og læg-
ger ud med et rigtigt festfyrværkeri fra en turner-
ing i 1971 i Århus, hvor Børge har hvid mod fin-
nen Olli Alivirta, der bliver sablet ned! Se selv –
klik diagrammet.

Børge Andersen - Olli Alivirta, Århus 1971

Børge Andersen – Olli Alivirta, Århus 1971. Hvid er i trækket. Klik diagrammet og se partiet.

Efter sejren ved DM i 1958 skrev Axel Nielsen i
Skakbladet: ”Den nye danmarksmester har ved
adskillige lejligheder vist store evner. Hans spil-
lestil er aggressiv, men først denne gang synes
han at have fået den soliditet med i sit spil, som
er en nødvendighed for at hævde sig. Børge And-
ersens sejr var overordentlig populær, og han
blev da også genstand for stærk hyldest ved af-
slutningsfesten.”

Børge Andersen (siddende bagerst) ved OL

Børge Andersen (siddende bagerst) ved OL

Børge Andersen blev desuden nummer to ved
DM i 1959, 1961, 1962, 1965 og 1966. Han slog
Bent Larsen 3-1 i en match i omkampen om Køb-
enhavnsmesterskabet i 1960. Børge Andersen
spillede også med på det danske landshold ved
OL i 1954, 1958, 1964, 1966 og i 1974. Ved OL i Tel
Aviv i 1964 præsterede han en score på 73,3 pro-
cent på 1. bræt – fjerde bedst blandt turneringens
1.brætter.

”Men her tabte jeg da også en officer til stormester
Uhlmann i ni træk ved en fejl, som også eksverdens-
mestren Capablanca har gjort. Jeg var dog så for-
nuftig at opgive. Det tjener ikke noget formål, som
nogle praktiserer, at spille videre med en officer i
undervægt. Det er ikke i spillets ånd, fortalte
Børge Andersen. Se partiet

Børge  Andersen (fjerde fra højre) ved OL

Børge Andersen (fjerde fra højre) ved OL

Til gengæld fik Børge Andersen lejlighed til at de-
monstrere sin spillestyrke ved en turnering i Øs-
trig i 1967. Selv om han ved den lejlighed måtte
nøjes med 6 point – 3½ point færre end turne-
ringsvinderen, tyskeren Unzicker – tog han den
russiske stormester Bronsteins skalp. Bronstein,
der endda var et af Børge Andersens store forbil-
leder, blev sat mat af danskeren, og i Politikens
skakspalte skrev Jens Enevoldsen om partiet og
Børge Andersens spillestil: ”Spillet med fordrings-
løse midler, men på den måde har Børge Ander-
sen vundet talrige partier. En sejr over Bron-
stein er en bedrift. Det er ikke så svært at få remis
mod disse stormestre, men de er vanskelige at be-
sejre.” Se partiet

David Bronstien besøgte siden Danmark i midt-
en af 1970’erne og gav ved den lejlighed Børge
Andersen en lille lektion i Lettisk Gambit, den
selv samme åbning, som Børge Andersen sam-
men med Hartvig Nielsen var med til at skrive
en bog om i 1973.

One response

  1. Henrik Mortensen

    Spændende læsning.

    august 17, 2020 kl. 12:52

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s